"Ved at kigge på Zediments 3D-modeller over vores regnvandsbassiner, havde jeg et godt værktøj til at vurdere behovet for oprensning i hvert af dem – jeg var imponeret over detaljegraden. Til forskel fra nedstik, kunne jeg se sedimentationsniveauer i hele bassinet – og dermed også helt ned i detaljerne, såsom hvordan det ser ud rundt om søens udløb. Det overblik gør det nemmere at sikre funktionsdygtige regnvandsbassiner."
Kim Baltzer Kallestrup, Anlægsprojektleder, Aarhus Vand
Da Aarhus Vand skulle lave en rutineundersøgelse af tre af deres regnvandsbassiner på Bredskiftevej i Hasle, kunne de se, hvilken forskel Zediments scanning har på deres beslutninger sammenlignet med nedstik, fordi Zediments højteknologisk drone-baseret undersøgelse skaber en langt højere dækningsgrad og detaljegrad end den mere traditionelle nedstikmetode, som Aarhus Vand tidligere har gjort brug af.
I denne case kan du læse om de observationer og beslutninger Aarhus Vands Anlægsprojektleder Kim Baltzer Kallestrup har lavet på baggrund af Zediments undersøgelse.
Aarhus Vand fik lavet sedimentations-undersøgelser af tre regnvandsbassiner på én dag. Det foregik ved, at Zediment sendte en operatør ud til anlægget, som scannede regnvandsbassinerne med Zediments egenudviklede sejlende drone. Dronen er blandt andet udstyret med en sonar, som anvendes til at måle millioner af punkter i løbet af en scanning for dermed at kunne lave en 3D-model af sedimentationsophobningen.
Zediments undervandsscanninger leverer meget omfattende data, da de skaber et billede over hele bunden – frem for nogle enkelte punkter, ligesom ved nedstik.
For hvert af disse scannede punkter måler dronen præcist dybden ned til sedimentet. På baggrund af målingerne kortlægger Zediment bassinerne i 3D-modeller.
Zediment bruger 3D-modellen til at beregne en række indblik i sedimentophobning og kapacitet, som så leveres i form af en let overskuelig rapport. Ud over rapporten, får man leveret selve 3D-modellen, sammen med et softwareprogram, som man kan bruge til selv at kigge i regnvandsbassinerne fra alle vinkler – uden nogensinde at få våde fødder!
“Jeg brugte 3D-modellen til at tjekke hvor sedimentet ligger, og hvor meget der er tale om – ophobninger omkring søens udløb er eksempelvis mere akut end andre steder. Det var let at dokumentere og forklare beslutninger, da jeg kunne tage billeder ud fra 3D-modellen, og vise det til kolleger for at beskrive, hvor ophobningerne ligger. Det kan hurtigt forstås, når det leveres så visuelt,” beskriver Kim Baltzer Kallestrup.
Som vandselskab, spiller Aarhus Vand en vigtig rolle i at bevare bæredygtige miljøer. De er derfor interesseret i blandt andet at kende tilstanden af søens udløb for at undgå oversvømmelse under regnvejr.
Da Kim Baltzer Kallestrup kiggede på 3D-modellen fra Zediment, fandt han en uventet høj ophobning omkring udløbet – som ikke ville have været opdaget uden 3D-modellen, med mindre vi havde tømt regnvandsbassinet for vand.
3D-modellen vises i billedet ovenfor med to forskellige visninger. I øverste del ser man sedimentophobningen i 3D. Farverne i denne visning repræsenterer højden på bunden. Blandt andet farveforskellen viser tydeligt, at omkring brønden er der en ujævn ophobning – da farverne er mere hvide der. På farvepaletten til venstre, ser man, hvad farverne repræsenterer i form af dybden, som dronen har målt ned til bunden. Ligesom man kan zoom ind på forskellige områder i 3D-modellen, kan man også se dem i forskellige visninger. I den nederste del af billedet er en tværsnitsprofil. Denne visualiserer dybdeværdierne langs linjen, som er tegnet på 3D-visningen øverst.
På baggrund af denne observation kunne Aarhus Vand planlægge oprensning i den sø – specifikt omkring brønden.
“Ud over at der skal oprenses omkring udløbet, viste 3D-modellen at en af de andre søer havde akkumuleret nok sediment til, at det nu er tid til en oprensning,” fortæller Kim. En anden interessant observation ved denne sø var, at man kunne se nogle gamle betonfundamenter i søen meget præcist.
“Detaljegraden var imponerende. Under en tør sommer havde vi før set de to betonfundamenterne fra tidligere højspændingsmaster i søen. Med 3D-modellen kunne vi se dem og måle på dem,” fortæller Kim.
Med 3D-modellerne fra scanningerne kan Aarhus Vand endda måle hvilken volumen betonfundamenterne har. Volumenberegninger er blandt de avancerede analyseværktøjer, man kan tilkøbe med en sedimentations-undersøgelse. Læs mere om Zediment produktpaletten.
Se, hvordan du kan lave volumenberegninger i NaviModel Analyser, en softwaretilkøb
En sedimentations-undersøgelse kan give mulighed for at udsætte en rutine oprensning, som var tilfældet med Middelfart Spildevand, og hvis det ikke er tilfældet, får man konkret belæg for, at en oprensning er tiltrængt, som var tilfældet med to af Aarhus Vand’s regnvandsbassiner.
I begge tilfælde, er Zediment stolt af at kunne levere pålideligt data, som vandselskaber trygt kan tage beslutninger ud fra.
Dyk ned i Zediments produkter, hvis du vil vide mere om hvilke informationer, der leveres i scanningsrapporten, samt hvilke andre produkter og services du kan tilkøb.